Når HTML-editoren driller i dit CMS-system eller BLOG!
Her følger en gennemgang af basis html (hjemmeside kode!), som kan redde dig ud af vanskelige situationer, når siderne på din weblog eller CMS-system ikke ser ud som forventet.
At lave nye sider og opdatere gamle i CMS-systemet er som regel smertefrit og lige til. Nogle gange går det dog ikke, som vi forventer og ønsker. Her kan en lille smule grund-viden om html redde hjemmesiden, dagen og humøret. Et eller andet sted på din tekst-editor sidder muligheden for at kunne skifte til html-visning. Det er her, det hele starter!
HTML kode skrives på denne måde!
Tekst:
Almindelig tekst* (Brødtekst):

din tekst her!

Overskrifter (h1 – h6) – h1 (heading 1) er den vigtigste, h6 den mindst vigtige.
(Typisk bruges kun én eller to overskrifter

din tekst her!

din tekst her!

Nb! Koderne til de forskellige skrifttyper (almindelig skrift

og overskrifter

) må ikke stå inde i hinanden.
FEJL

din tekst
din tekst her!
her!

Læg mærke til at en kode begynder <..> og afsluttes. </..>
* Almindelig tekst behøver ikke at indsættes i

da CMS-systemet indsætter teksten i en tabel eller div-container - men gør det til en god vane at bruge

når du skriver almindelig tekst.
WordPress er en undtagelse da html-editoren ikke er en "rigtig" html-editor - den indsætter selv

Link:
Link indsættes med følgende kode:
link tekst
Nb! Koden til et link kan både være udenfor og indenfor en af tekst-koderne (

etc.)
Eksempel:

Her er en tekst  link tekst  her fortsætter teksten efter linket

NB! Koden til link kan indeholde andre elementer end eksemplet viser. Eksempelvis kan der tilføjes title="beskrivelse af link", alt="beskrivelse af link" og target="en kode der fortæller, hvor siden skal åbne (ny eller samme side!)"
Det vigtige er her at vide, at et link begynder med : <a href="..... og slutter med  og at koden  er beskrivelsen af hvor siden dinside.html er gemt - i hvilken mappe html filen ligger!
Billeder
Billeder indsættes med følgende kode:

Nb! Koden til et billed kan både være udenfor og indenfor en af tekst-koderne (

etc.)
NB! Koden til billedet kan indeholde andre elementer end eksemplet viser. Typisk er der angivet koderne : width og height som beskriver størrelsen af billedet.
En vigtig tilføjelse er koden: <img style="float:left;" src="...... som får billedet til at rykke til venstre (left) i forhold til teksten. <img style="float:right;" src="...... får billedet til at rykke til højre (right).
Ofte har man brug for at flytte et billed i forhold til teksten. Her er det ofte nemmest at sakse (<Ctrl> + <x>) selve koden til billedet og bagefter indsætte den (<Ctrl> + <v>) på det ønskede sted.
Resourser
- Tjek din html kode hos W3C - her kan fejl oftes spottes i koden. HTML Validator
- Læs mere ... og lær mere om hvordan man skriver HTML kode på http://www.html.dk